G-L4PCSEMQBE De store kættere | Torup sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

De store kættere

FEB
18

De store kættere


Dato Tirsdag d. 18. februar 2020, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted Søndergade 80, 3390 Hundested

Sognepræst Kristian Hein holder tre foredrag om de store kættere gennem tiden og hvordan de har ændret vores måde at tænke og tro.

Vi mødes tirsdag den 21. januar, en 4. februar og den 18 februar kl. 19.30 til 21.00 på Strandgården, Søndergade 80 i Hundested. Og selvfølgelig holder vi kaffe- og kagepause undervejs.

Ordet kætter har normalt en negativ klang. En kætter bliver traditionelt opfattet som en farlig person, der afviger fra den officielle opfattelse af Gud og verden, og som må bekæmpes og helst stoppes, fordi han eller hun vildleder folk. Og kætterforfølgelse har fundet sted op igennem hele vor historie.

Men i virkeligheden har kætterne ofte haft stor betydning for vores samfund og kultur. De har været banebrydende inden for deres forskellige områder, ændret historien og udviklet os, som mennesker og som kultur. Hvis ikke vi havde haft kætterne, ville vores vestlige kultur være stagneret, og vi ville ikke have udviklet os, som vi har gjort på en lang række områder.

I virkeligheden skylder vi de store kættere rigtig meget.

Vi vil i løbet af tre aftener i den mørkeste og koldeste tid varme os - ikke ved kætterbålene - men ved de store og spændende tanker, som nogle af de store kættere udviklede. Tanker, som kostede dem selv dyrt men som ændrede vores måde at tænke og tro på, og viste sig at blive til stor glæde og nytte for os alle sammen. Vi vil også se på nogle af nutidens kættere, og vurdere om deres tanker og holdninger vil få betydning for vores fremtid.

Tilmelding på 47939091 gerne før den 17. januar.